top of page

Vedtægter for foreningen Undergrundens Venner.

 


§ 1 Foreningens navn er UNDERGRUNDENS VENNER. Hjemstedskommune er Furesø kommune.


§ 2 Foreningens formål er at støtte Egnsteatret Undergrunden og aktiviteter der foregår i og omkring Egnsteatret.


§ 3 Støtten kan eksempelvis ydes i form af arrangementer, oplysende aktiviteter og tilskud.


§ 4 Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes senest april hvert år. Indkaldelse med dagsorden sker på foreningens hjemmeside og pr. mail senest 3 uger før generalforsamlingens afholdelse.


§ 5 På den ordinære generalforsamling vælges en bestyrelse bestående af 5 medlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Der vælges desuden to bestyrelsessuppleanter samt en revisor og en revisorsuppleant. Genvalg kan finde sted. Såfremt dirigenten eller to andre medlemmer forlanger det, skal afstemning være skriftlig.


§ 6 Dagsorden for ordinær generalforsamling er:



  • 1) Valg af dirigent.
  • 2) Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år.
  • 3) Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse.
  • 4) Indkomne forslag. Forslag fra medlemmerne der ønskes sat til afstemning på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde skriftligt senest 1 måned før generalforsamlingens afholdelse.
  • 5) Behandling af budget og fastsættelse af kontingent.
  • 6) Valg af bestyrelsesmedlemmer.
  • 7) Valg af bestyrelsessuppleanter.
  • 8) Valg af revisor og revisorsuppleant. 
  • 9) Eventuelt.
     

§ 7 Foreningens regnskabsår er kalenderåret.


§ 8 Kvittering for indbetalt kontingent gælder som medlemskort og giver stemmeret ved foreningens generalforsamling (1 stemme pr. kontingent).


§ 9 Foreningen tegnes af 2 medlemmer af bestyrelsen, hvoraf den ene skal være formanden eller kassereren. Bestyrelsen kan selv fastsætte sin forretningsorden.


§ 10 Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes efter skriftlig begæring fra 10 % af medlemmerne eller mindst to medlemmer af bestyrelsen. På en ekstraordinær generalforsamling besluttes kun de sager som har været årsag til indkaldelsen. Samme afstemningsregler som ved ordinære generalforsamlinger.


§ 11 Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved almindelig stemmeflerhed. Til ændring af disse love kræves dog at der på generalforsamlingen er mødt 25 % af medlemmerne, og at forslaget vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Er der ikke 2/3’s flertal, bortfalder forslaget. Er der ikke mødt 25 % af medlemmerne, men 2/3’s flertal for lovændringen, så skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling inden én måned; på denne ekstraordinære generalforsamling kan ændringen vedtages ved simpel stemmeflerhed uanset de fremmødtes antal.


§ 12 Ophævelse af foreningen kan kun ske på en generalforsamling hvor mindst 2/3 af medlemmerne er til stede. Ophævelsen kan da ske ved simpel stemmeflerhed. Er der ikke mødt 2/3 af medlemmerne, indkaldes der inden én måned til ekstraordinær generalforsamling, hvorefter ophævelsen kan vedtages ved simpel stemmeflerhed, uanset de fremmødtes antal.


§ 13 Såfremt foreningen ophæves, træffer generalforsamlingen alene bestemmelse om afklaringen af foreningens økonomi, herunder anvendelse af eventuel formue. Overskud fra offentlig støtte går til offentlige formål.

Vedtægterne er vedtaget på stiftende møde, Værløse den 10. januar 2013.


Per K. Larsen   Ebbe Hertel   Knud Trondhjem


Henning Bek   Solveig Bisgaard

 

bottom of page