top of page

Det er jul – og hvad betyder det for lille Wolfgang Amadeus Mozart?

​​

Det betyder, at han kun har en uge, hvis han skal nå at komponere alle de noder, som hans far har sat som mål for året. Det betyder, at det er aflyst at være barn.
Men der er kræfter, der er stærkere end fædre. Så en eller anden motor i den 6-årige drengs hoved trækker ham væk fra det tørre nodepapir og tager ham med på en fantastisk rejse igennem tid og sted. Og den musik, der ledsager rejsen, vil blive skrevet ned på hans nodepapir en gang – og spillet på al verdens klaverer og grammofoner og CD-spillere og iPods igennem århundreder.


Vores fantasi om "Mozarts jul" har intet hold i virkeligheden. Vi har ingen anelse om, hvad han i virkeligheden lavede juleaften 1762 (udover at han var på turné i Paris). Vi fejrer bare hans jubilæumsår med en hyldest til den store lille komponist, der blev voksen uden at holde op med at være barn.



Mozarts Jul

Alder: 5-9 år • Varighed: 40 min.
Pris: 9.000 kr. (inkl. moms) v. max 80 børn

(vi tæller ikke de voksne)
Forestillingen er refusionsberettiget.


Pladskrav: B: 4,25 m, D: 5 m, H: 2,3 m
Spilles på gulv
Mørklægning: Kræves.
El: 3 X 16 Amp. 380 V.

 

Opstillingstid: 2 timer
Der er brug for 2 medhjælpere til ind- og udbæring.


Pressebilleder kan hentes her

bottom of page