​Udgangspunktet er Humperdincks klassiker fra 1896, forkortet, nyoversat og omhyggeligt tilpasset de 3-10-årige. Det store symfoniorkester er erstattet med en iPod; personerne er dukker, som føres af operasangere; og teatret er et par gamle møbler med uanede forandringsmuligheder. Sangerne arbejder så intimt med deres stemmer, at dukkerne bliver troværdige - men også så stort, at operaens magi bevares. Børnene oplever, at man kan sidde i et teater og se med ørerne - sikkert for første gang, men næppe sidste!

 

 

 

 

 

Pressen skrev bl.a.:


"alle tiders teater- og operaoplevelse"



"to operasangere gav her en fantastisk prøve på, hvad man kan gøre med en opera for at gøre den tilgængelig for børnene."