top of page

Dukkeopera efter Mussorgskijs "Boris Godunov"
Det er ikke bare et spændende stykke verdenshistorie og et musikdramatisk hovedværk, der får liv i operaen om den russiske zar Boris Godunov. Det er også vigtige begreber som samvittighed, retfærdigighed, skyldfølelse og hævn. Men det er begreber, som også fylder børns verden: Hvem er god, hvem er ond, hvem holder man med - og hvorfor får den stærkeste næsten altid ret?
I denne historie synes rollerne klart fordelt fra starten - men efterhånden breder tvivlen sig, næsten som i virkeligheden. Men uden pegefingre!
Det alvorlige stof bliver levende, nærværende (og ind imellem rigtig sjovt!) gennem Mussorgskijs musik, Undergrundens bearbejdelse - og en magisk billedverden skabt af to russiske dukkemagere.
Som forberedelsesmateriale har vi fremstillet en tegneserie, der præsenterer børnene for den historiske virkelighed og stykkets personer i en spændende, letforståelig form. Tegneserien kan downloades som pdf-fil her.
I 2010 gæstede Undergrunden den 12. internationale dukketeaterfestival i Saxdorf (D). Læs anmeldelsen her…
**** Jyllands-Posten
Læs Jens Cornelius' anmeldelse her
Boris Barnemorder

Alder: 8-11 år • Varighed: 45 min.
Pris: 9.300 kr. (inkl. moms) v. max 80 børn
(vi tæller ikke de voksne)
Forestillingen er refusionsberettiget.
Pladskrav: B: 5 m, D: 6 m, H: 2,4 m
Mørklægning: Kræves.
El: 3 X 16 Amp. 380 V.
Opstillingstid: 2 timer
Hjælp til ind- og udbæring er nødvendig: 2 pers.
Boris Barnemorder fik i 2006 æren af at være "Bedste udenlandske Forestilling" (ud af 32) ved dukketeaterfestivalen i Mistelbach ved Wien
bottom of page